Signe i Verden

Slut - og Danmark straks!

2009-05-31T13:44:00.000-07:00

Det sidste Signe i Verden blogindlæg. Har nu afsluttet min (første) tid som volontør i Honduras - på Genesis, og det har virkelig været en helt ubeskrivelig, uforglemmelig og velsignet tid.
Har ikke været den bedste blogger det sidste lange stykke tid, men jeg er i Danmark d. 11. juni, så nu varer det ikke længe :)
Kærligst og slut på bloggen her.

Semana Santa

2009-04-12T15:07:00.000-07:00

Helliguge! - altså Påske.

Og ugen har været sprængfyldt med oplevelser og udflugter!

Ugen startede med udflugt til Honduras' strand med Mujeres Valientes (=tapre kvinder, som er gruppen af voldsramte kvinder - der er virkelig gang i dem!). Og de fulgte de gode gamle honduraner-maner. Afgang kl. 16 - som blev kl. 18.. ankomst kl. 2 om natten, hvorefter vi skulle have andagt, natmad, hygge, klapsalver osv. Jep.

Dagen efter tog vi til den lækre lækre strand med utroligt varmt vand! Rygterne siger, at vi havde 42 grader den dag..! (..alle billedtekster er ovenover de dertil tilhørende billeder..)

Og møder i baghaven..
Og sidste dagen (ud af 3) var i en flod. Det var så lækkert!
Og mad til turen hjem var frugt i lange baner (8 timer i chickenbus, som er de gamle, skrottede skolebusser fra USA - bagenden af den ses på billedet nedenfor)

Vi, 3 amerikanske volontørpiger og jeg, skulle have taget videre fra Mujeres Valientes-turen til en ny strand, have slappet, daset og hygget, men en af pigerne fik vild solallergi, og vi måtte vende hjem.. Men fyldt op med oplevelser, det blev Påsken alligevel. En af dagene blev brugt på den landsdækkende, meget store, årlige, kristne ungdomslejr for alle de unge i Honduras. Bibelundervisning, sport, leg og masser af mennesker i en hel uge. For os kun en enkelt dag, som egentlig gerne måtte have været flere.

- og så så vi en KÆMPE bænk..! (det her var de sidste af mange forsøg på at stille kameraet på en træstub - og derefter i fulde fart løbe, klatre op på bænken, sætte sig, se naturligt afslappet ud - inden kameraet fik taget billedet (10 sek.))

Sidste nye eventyr er jeg netop kommet hjem fra. 5 dages tur - 3 dages bjergbestigning i Olancho (med de 3 amerikanske volontører).

Morgenmad bagpå ladet på vej til bjerget kl. meget tidligt..!

1. flod krydset (ud af 9.. hver vej!) - bemærk Rachel (pigen i midten) der er helt gennemblødt. Hun klarede den ikke..! :P

4. flod.. (nogle af dem større og sjovere udfordringer end andre)

Morgenmad. Mmh.
Næsten toppen.
Endnu mere næsten toppen! Sindssygt smukt.

Det var meget kort og kedeligt beskrevet, men virkelig en fantastisk tur! - og vanvittigt hårdt! Første dag var 8-9 timers bjergbestigning, 2. dag 11 timer, 3. dag 8. I morges måtte vi så op kl. 4 for at nå bussen tilbage. Trætte og meget ømme muskler - men glade! Naturen er simpelthen vidunderlig - så overvældende Guds skaberværk er! Og en vandretur, der udover at blive sat på personlig udholdenhedsprøve, virkelig også gav en tid til at tænke over Påskens egentlige historie. Selvom forskellen er stor, prøvede vi at holde ud de sidste timer hver dag, ved at tænke på, at Jesus virkelig også led, da Han hang på korset for vores skyld. (ok, så hårdt var det heller ikke - men tanken var god:))

Kinder-fest!

2009-04-12T14:54:00.000-07:00

Og så kom dagen, hvor Joachim havde fødselsdag. Her i Honduras går de ret så meget op i fødselsdage, så lederne i kindergardenen besluttede sig for at lave en ordentlig fest for ham. Jeg blev sat til at skrive sedler til alle børnenes forældre om ting, de alle skulle bringe, til denne fredag. Derudover skulle jeg komme en time før om morgenen - og så gik turen ellers til gutternes volontørhus. Liste liste, i stilhed sætte en cd på - og så væltede det ellers ind med små fødselsdagssangsskrålende børnehavebørn! Det var så sejt :D - slog Joachim fuldstændig ud, ha. Seje børn!

(jeg kan simpelthen ikke få billederne til at flytte sig, så de kommer altså i omvendt rækkefølge!)

Lagbagespisning i børnehaven. Traditionstro skal fødselaren stikke sit hoved ned til kagen og tage en bid - og så slår folk omkring ellers ens hoved ned i kagen! (rimelig lækkert at spise kagen bagefter..!?)
Og så var der slå-katten-af-tønden på honduransk vis. Samme princip, kreativ tønde - og stadig fyldt af slik! (det her gør de til alle fødselsdage)

Morgenbilled efter morgenfødselsdagssang :)

Charmerende piger!
Fødselsdagssangen og en meget fortumlet, overrasket Joachim.

Guardaria 17

2009-04-12T14:28:00.000-07:00

Et af mine "arbejder" er i daycarecenteret, "17". Her er jeg 2 gange om ugen, og det er virkelig nogle dejlige timer der! Kun omkring 8 børn er der om eftermiddagen, så er der rig mulighed for at tage børnene med ud på sjov! Føler virkelig at jeg har meget frihed (og derved også ansvar) til at gøre, hvad jeg synes er sjovt med børnene. Dejligt! - sidste gang måtte jeg dog komme hjem med 3 skadede børn.. en havde slået ryggen ok meget, en anden hul på knæet - og den sidste havde fået et lille bitte hul i hovedet - men blodet så det til at se rimelig voldsomt ud! Men ingen sure miner, og børnene ville ud at lege så straks, blodet var tørret væk, ha.

Ovenfor står vi udenfor det lille hus, hvor daginstitutionen er (Guardaria 17). Damen ved siden af mig er hende, der leder det. Simpelthen en skøn dame, men ved ikke, hvorfor hun holder fast i min mave? :P

Ud i glad natur med glade børn!

Åååårhh..!!

Lidt legeplads.

:)

GENESIS

2009-03-23T15:20:00.000-07:00

Så er jeg startet på et helt nyt projekt.. Genesis!

Her ovenfor ses mit hjem.. Drengenes til venstre, mit til højre (forklaring på "drengene" kommer længere nede)
- udsigt fra mit hjem..ih.

- udsigten fra mit hjem om natten (til højre er fodboldbane, skole mm) - lysene ude i horisonten er Tegucigalpa by.

Og hvad er Genesis? Det spørgsmål har jeg spurgt mig selv om mange gange, og måske også derfor jeg ikke har fået blogget endnu - min ankomst til stedet var d. 9. marts. Men nu tror jeg, at jeg er ved at have en ide..

På Genesis er jeg sendt ud sammen med 2 danske volontørdrenge, Joachim og Simon. Bor i en lille lejlighed ved siden af deres, sammen med en amerikansk volontør, Virginia.

Genesis projektet ligger i Nueva Suyapa, som er den værste del af hovedstaden, Tegucigalpa, og et af projektets vigtigste formål er at forbedre området, som i høj grad præges af kriminalitet. 60% af alle hjemmene her besiddes af enlige mødre. Vandet kommer kun 2 gange om måneden - og dette på tilfældige tidspunkter, så hvis familierne misser af fylde sine kar op, så er de på den! Nabolaget er meget fattigt og har et rigtig dårligt ry. Efter kl. 20 stopper busser og taxier med at køre op til området i frygt for bander og andre kriminelle.

Genesis er et kristent projekt. På samme tid er det en privat skole, som hjælper skolegængerne med en masse. Egentlig betaler børnenes familier for skolegangen, men der er hjælp at hente fra både skolen og sponsorere, hvis pengene ikke rækker. Derudover har skolens rigtig mange bonus fag som bibelundervisning, kunst, musik, computer, efter skole aktiviteter (såsom dans, sport, undervisning osv.). Dertil afholdes alle lektioner, hvilket ikke er en selvfølge i Honduras (sidste år strejkede lærerne så meget (fordi regeringen ikke havde penge til at betale dem), at kun 100 skoledag ud af de ellers 200 planlagte blev afholdt..!)

Dagene går hurtigt med tusinde ting fra morgen til aften.. der er så mange forskellige ting at hjælpe til med her på projektet, og jeg syntes, at det hele lød spændende - så derfor!
Hjælper til i kindergarden, i daycare center, på Genesis' kontor, med engelskundervisning i alle klassetrin, hjælper til i et nystartet haveprojekt (hvoraf grøntsagerne skal gå til kindergarden-børnene).. så er der startet en tandlægeklinik, som har brug for assistenter - og også her springer jeg til. Derudover har de en gruppe, der hedder Mujeres Valientes, som består af en gruppe voldsramte kvinder, der, udover at have indbyrdes samtaler, har på hjerte at kæmpe for Nueva Suyapas levestandard. Derfor tager de rundt og bygger pilaer (sådan nogle cement-vaske-ting), toiletter, lave mad osv. til områdets fattige. De har endnu ikke været af sted, mens jeg har været der - men har tilbudt mig, og det kunne virkelig være spændende at være med i!
Udover det ugentlige skema, jeg er ved at have på plads, laves der også camps for de unge (med bibelundervisning, sport, leg mm), som jeg også skal være med til, og ja.. Der sker simpelthen noget hele tiden - og det er så spændende!!

- jeg er ikke så god til det der med at tage mit kamera med rundt, så har kun et par enkelte, og de kommer her nedenfor (billeder fra legepladsen med kindergarden-børnene)
- bygningerne der ses på billedet er bygningen, hvor der er fodboldbane, kindergarden og gymnasium (den hænger ikke sammen med folkeskolen, Genesis, men er en del af samme projekt) - og jeg bor lige til højre for den.

- de går ret meget op i fars dag her. Så i kinder tegnede jeg 32 FELIZ DIA DE PAPA-tegninger, som børnene så kreativt malede (ses ovenfor). I midten af rammen skulle børnene så finde en mand i nogle ugeblade, ha. En af de heldige fædre fik James Bond :P

- min seng (den blå) og Virginias (den grønne). Måske det ser lidt koldt og kynisk ud her - men det er slet ikke så slemt! Hjemmet er lille, hjertet er stor - og jeg elsker virkelig at bo her! (selvom der er skorpioner) - og så er vi på udflugt med prep.school - rundt at se alle børnenes hjem. Mange af hjemmene var så små, at kun halvdelen af børnene kunne komme indenfor. Så måtte de gå ud, så den næste halvdel kunne komme ind.. De hvide er Allison (en af de amerikanske volontører) og Simon (en af de danske).

Det var det for denne gang. :) (billederne er kommet i en lidt rækkefølge, men den ville ikke rigtig flytte rundt på dem..!)

Små glimt af tiden på Emmanuel

2008-12-30T14:07:00.000-08:00

Overskriften siger vidst det meste...

Ovenfor leger vi alternativ bankebøf med nogle af de mindre drenge; Drip-drip-drop, hedder det, og fungerer mere eller mindre ligesom vores bankebøf. På "banke" siger man "drip" og drypper lidt vand ned i hovedet på personen foran, og på "bøf" siger man "drop" - og så får personen ellers hele skålen :P

Efter legen var alle godt våde - og måtte så bade (på den betingelse, at de lovede ikke at tisse i vandet, ha). Nej, hvor de nød det! (..og det var de ikke de eneste, der gjorde..)

Ovenfor ses andagt med nogle af pigerne. Jeg har oversat nogle danske, kristne børnesange til spansk, - og dem lærte vi dem. Simpelthen så hyggeligt :)

Tja.. jeg ved ikke helt.. vidst noget familienoget? :) Søren, Helle og Mikkel.

Julebag med Helle :)

- og masser af dansk slik.. uhha! Tak derhjemmefra! Virkelig en gave på ca. lige fod med guld her i Honduras.

- og danske juleengle.. Søren og jeg.

Ovenfor ses Jens ved siden af hesten, hvorpå jeg sidder med en af de helt små børn. Alle de mindste var med ude at ridde efter eftermiddag. Dejligt!

Jens, lillegris og masser af begejstrede børn!

Juleaftenen, som vi kender den..:)

2008-12-26T23:11:00.000-08:00

Eller kender og kender. 25 grader og palmetræsagtige planter er måske ikke helt Danmarks juleaften.. :P

Fam. Thuesen og jeg

Juleaftenen var ellers næsten helt dansk, faktisk. Helle havde simpelthen klaret at bringe et godt stykke af juledanmark med helt herover! Rigtig lækker kalkun blev til, brunede kartofler, kartoffelchips, lækker sovs, rødkål.. så var der julepynt, lille plastikjuletræ med kulørte lamper (det eneste mulige alternativ, ha) med pakker under - og pakker hjemmefra Danmark (mor og far), fyldt op med chokolade, saltlakrids, salmebog (fantastisk!), lækkerduftende gran (ligeså fantastisk!), breve og ja.. det var helt vidunderligt.

Helle og maden.. mmh!

Julemiddagen og et lille glimt af stuen

Familien i stuen - og juletræet, der blev flyttet ud i køkkenet i anledningen :) Så fint, det er!

Lidt af mandelgaverne - Honduransk slik, når det er bedst :P Mikkel og Jens, ovenfor.

Ingen havde fortalt mig, at gaverne hjemmefra var kommet frem, så jeg blev helt ved siden af mig selv, da de kom frem! Ih.. se hvor glad jeg er :D

..og her er de, lidt af gaverne fra Danmark - og Søren, der spiller på Mikkels 6-700 kr. dyre honduranske, akustiske guitar :)

Juleaftens dag på Emmanuel

2008-12-26T22:30:00.000-08:00

Afsluttede volontøropholdet på Manuelito d. 23. december, hvor jeg så tog til Emmanuel. Børnehjemmet, der ligger i Guaimaca, med knap 400 børn. Et kæmpestort, fantatisk smukt projekt ledt af utroligt få amerikanske ledere. Her er der ingen adgangskrav for gadebørnene, - og her får alle børnene amerikanske sponsorfamilier, der sender dem tøj, gaver, og hvad de ellers har brug for. Teams fra USA kommer jævnligt for at hjælpe til, bygge legepladser, huse mm., så stedet er simpelthen ubeskriveligt flot.. Men ja, her bor så min kæreste, Søren, og hans dejlige familie (Helle, Jens og lillebror Mikkel), som alle er volontører her for ca. 8 måneder; og min familie og hjem i dette års jul :) Så velsignet jeg er, at have fået mig en reservefamilie, når min egen er så langt væk!

Juleaftens dag var helt speciel. Alle børnene her har talt ned til dagen siden familien kom (i slutningen af september) - og nu var den der! Alle volontørerne hjalp til med at forberede rigtig lækker mad til alle 400 børn (VIRKELIG meget mad!!), som spiste og drak - og kunne så slet ikke komme hurtigt nok videre til kirken..

..for her ventede gaverne! Omkring 2.000 pakker (langt de fleste fra de amerikanske sponsorfamilier) har ligget under det store juletræ i kirken og ventet de sidste 3 uger, - og nu var det dagen, hvor de ikke længere skulle vente!

- mindste 2 pakker pr. person (som det ses, fik mange af dem tårne af pakker, og de mindste piger var fuldstændig forsvundet). Alle børnene skulle så sidde der, ventende, trippende, og sikkert med alt for mange sommerfugle i maven, indtil alle pakker var delt ud. Dernæst blev der talt til 3...

- og så gik det ellers amok! Gavepapir blev flået op, kastet til siderne - og den ene gave efter den anden blev pakket ud - og pakket ind igen, for det kunne slet ikke gå hurtigt nok med at pakke den næste op. Hold op, det så vildt ud! 400 børn..! Efter alle pakkerne var pakket ud, hjalp vi børnene hjem med alle deres gaver (for mange af dem havde fået så meget, at de ikke selv kunne bære dem hjem), - og så blev der ellers ryddet op og gjort rent i kirken.

Hold op, det var en speciel og stærk oplevelse.. Så stort og fascinerende.. Har i øvrigt optaget video, der hvor børnene går amok med at pakke op, ha. Det skal virkelig ses! :P - men kan ikke få den uploaded her.

1. juledag blev så den højtidelige dag med julegudstjeneste mm. Rigtig dejligt - og vigtigt! - at få det med :)

Sukkerrørene

2008-12-26T08:30:00.000-08:00

De fantastiske sukkerrør! Her i Honduras laver de alt af dem (ca:)). Udover, at de er mega lækre at spise rå, laves der også juice (smager mest som sukker/karamelvand), sirup, sukker, karamel og sikkert også andet af dem. 2 gange har vi været på udflugt til stedet, for børnene elsker det! De må nemlig drikke og spise alt det, de vil (lige lidt for sødt efter min smag - men spændende er det da:)). Menneskene, der arbejder der, er en familie, som ingen uddannelse har - og deres børn arbejder på lige fod med dem selv og går derfor heller ikke i skole.. lidt specielt.

..vi drikker juice! Bagved os ses en hel stak sukkerrør, som bliver most igennem en maskine og kommer ud i en tank, hvor man så bare stikker sit glas ned og drikker..

- og det ses så her. Lækkert, hva?! :P Den sarte dansker måtte lige lægges på hylden en stund..

..og sukkervandet sendes videre til næste tank, som bliver varmet rigtig meget op..og bliver til sirup, som også blev drukket, slikket, nuldret og nydt i store mængder (dog ikke af mig) !

- og dette til næste tank (den fik jeg ikke lige med), som er karamel - og ja, så hældes de i forme, som sælges (sukkerblokke). Nu jeg sidder og skriver det, lyder overgangen mellem de forskellige faser helt magiske.. Hmm. :)

15 års fødselsdag i Honduras!

2008-12-26T07:27:00.000-08:00

Ja, altså, ikke MINE 15 år (så ville det aldrig have blevet så storslået).. I Honduras er det nemlig fødselsdagen, hvor man går fra barn til voksen; og dét skal fejres! Jeg har dybt seriøst aldrig oplevet noget lignende. En af pigerne fra kirken fyldte det gyldne år, imens jeg var der, og hele børnehjemmet skulle med.. festen var åben-hus-agtig, idet alle de, der ville, kunne komme med. En sal var fyldt med flere hundrede mennesker, omkring 10 par i smoking og prinsessekjoler vandrede op ad midtergangen, imens de blev præsenteret (brudepiger og -drenge agtigt), smuk musik spillede, - og til sidst kom hovedpersonen! Fulgt op ad mor og far.. På scenen fik hun hæderspladsen, hvor mange taler blev holdt af både venner, præst og familie - og til sidst blev fik hun sat glimmersko, fine øreringe og diadem på. Kronet, næsten, faktisk :P Simpelthen vildt! Efter den meget, meget, meget langvarige fejring, var der rigtig lækker mad til alle (så hjemløse folk nød også godt af dagen:)) - og så var det så også ved at være midnat, og folk skilledes.

..midnatsafslutning, fordi vi er i Honduras - og her tager ting lidt længere tid, end man er vandt til. Her (ovenfor) ses et lille udsnit af os, ventende, udenfor salen, hvor vi befandt os knap 2 timer, fordi de sidste forberedelser ikke lige var på plads. Men forsinkelser, ventetid og i det hele taget det at være uoplyst til - det er man efterhånden ved at vende sig til, ha (..håber ikke, at jeg tager det med til Danmark!)

- og (billedet ovenfor) i salen, hvor vi fik bryllupskage efter maden :) - allerbedste sammenligning til denne fest er nok et bryllup.. hvor der så kun er en brud.

Alle børnene (synges) !

2008-12-25T11:24:00.000-08:00

Nu har jeg så haft min allersidste måned på Manuelito. Hele december har jeg været på børnehjemmet i Talanga, og det har simpelthen været så dejligt - ude i den smukke natur - omgivet af bjerge, dyr, SOL og støv fra grusvejene! Der er blevet gjort rigtig meget ud af, at der skulle hygges ekstra i denne måned, så vi har været på rigtig mange udflugter (bl.a. til sukkerrørs-halløj, hvor der var syn og smagsprøver til alle; til en rigtig lækker park, hvor der var det sjoveste løb nogensinde + slik, chips og kage i overflod til alle; og så den største af alle: Agua Splash! Rigtig stort vandland.. da vi fra lang afstand (indefra bussen) kunne se vandlandet, begyndte alle børnene at skrige helt vildt! Så sjovt :D Bagefter biograf tur til alle..så fantastisk og stor en dag :)) - og hele flokken! Alle ca 35 børn, medhjælpere og -arbejdere. Simpelthen så dejligt!

Ovenfor ses alle aktive mennesker/børn/medarbejdere på Manuelito.

Og alle børnene :) De ældste af dem bor ikke længere på hjemmet, men i ferierne kommer de tilbage, hjælper til, hygger osv. Fantastisk!

Agua Tibia

2008-11-24T22:52:00.000-08:00

Weekenden gik i et lille sted. Mindre end end landsby men stoerre end noget, der ikke er en landsby. Langt, langt, langt udenfor alt, hvad man kan kalde by (saa maaske det ikke var en landsby alligevel?!). 4-5 huse med 10 min. gang mellem hver, aller beboerne mere eller mindre i familie - og saa ellers bare i harmonie med hinanden, dyrene (som var overalt) og naturen. Ingen elektricitet, ingen telefonforbindelse, ingen vandhaner, ingen toiletter eller bade - kun hul i jorden og en vandhanelignende ting til bad og drikke.

..slapper af med en af hvalpene, som var overalt. Alle dyr, faktisk. Flest koeer - men ellers allemulige smukke dyr; hunde, katte, heste, koeer, krybdyr, fugle i alle farver, myg (mange! ..paa en nat fik jeg 14 mygstik paa hoejre hofte, 17 paa hoejre haand og 11 paa venstre - og flere til paa resten af kroppen..dette paa trods af, at jeg sov i lange busker, sokker, langaermet troeje og hue. Vilde myg!), slanger, pappegoejer og flere, hvor de kommer fra!

..aeh, toilettet?! (ikke saa godt afskaermet og sidder paa en cementblog over et meget dybt hul :) til gengaeld var der sindssyg smuk udsigt derfra! - udover marker, bjerge og vilde dyr)

Stedet her var virkelig helt, helt specielt. Helt unikt. Tiden staar ligesom fuldstaendig stille. Ens tanker, hjerte og sind gaar helt i dvale og ja. Virkelig specielt. Sjovt nok var alle urene, der hang rundt i alle husene ogsaa gaaet i staa. De er nok godt selv klar over, at den er helt gal :P

..Tesla og Sindy. Sindy braekkede sin arm for en uge siden, hvilket ikke bare er traels pga smerter, at man ikke kan skrive, sove ordentligt osv - men ogsaa fordi, familien ikke rigtig har pengene til det. Tja, hvad goer man saa?!

Tiden gik mest bare med at slappe af og hygge, for det var som om, at der ikke rigtig var nogen, der skulle naa noget. De er selvforsynene, og laver ikke andet end det - saa ingen stress med stramme arbejdsplaner eller noget i den dur, og ingen pengebekymringer, for de har ingen - og har aldrig haft. Naar de har brug for medicin, laver de den selv af planter og slanger.

..et af koekkenerne derude. De har virkelig charme! De smaa huller over "komfuret" er de eneste vinduer i huset. Forstaar det ikke - men ingen af husene har vinduer, og det er virkelig aergerligt, naar der ikke er elektricitet.

..vaske-op, vaske-toej og vaske-krop sted..

Grunden til weekenden derude er, at kirken Amor y Vida, som er grundlaeggeren af projektet Manuelito, ogsaa er igang med et kirkeprojekt herude. De har ingen kirke og ingen skole. Projektet her gaar saa ud paa at faa bygget begge dele - og faa volontoerer herud til at saette gang i det. Loerdag aften havde vi saa gudstjeneste. Op imod 20 mennesker moedte op, og det blev holdt i et af de smaa huse. Simpelthen saa hyggeligt :) Musik, sang og glaede! Og lidt af soendagen gik med at arbejde paa det omraade, hvor det kommende volontoerhus skal ligge - vi samlede simpelthen bare trae sammen, som nu skal braendes af. Naar pengene kommer, begynder byggeriet. Dertil blev der lavet elektricitet til familierne for foerste gang nogensinde! Det var simpelthen saa stort :) Paa gudstjenestesaftenen blev det sat i vaerk for foerste gang, og apperatet, der stod bag miraklet, larmede simpelthen saa meget, at man naermest skulle raabe for at kunne hoere hinanden - men det var bare lige meget, for de havde lys! :)

..fra Gudstjenesten i loerdags.. de 2 smaa optraeder med et nummer sammen med deres far, guitaristen..

..og fra arbejdet paa grunden, hvor volontoerhuset skal ligge..

..og Henry (i den lyseblaa) lavede lys.. - manden, med hjertet for projektet, landsbyen og folkene her.

..og saa blev der lys!! (okay, de har saa et lille vindue.. men det kan altsaa ikke aabnes:P)

Det var lidt om stedet. Simpelthen et utroligt sted! Haaber at lidt af utroligheden kom frem i beskrivelserne, for har virkelig aldrig oplevet en fred paa nogen anden maade end her (- kunne de fleste danskere vidst godt bruge:))

..og saa var der alle de smaa!

2008-11-24T22:35:00.001-08:00

Lusene! - dem havde jeg naer glemt, for de er blevet mine allernaermeste foelgesvende. Haabede paa at undgaa det - men det er fuldstaendig umuligt. Fik det efter faa dage og har haft det lige siden (blev vidst renset ud i fredags..men boernene er her jo stadig med deres:)) Paa en eller anden maade er det lidt hyggeligt, fordi der altid er noget at lave, naar man sidder og snakker - som fx at pille lus i hinandens haar. Og det er simpelthen ogsaa dejligt at faa pillet haar hele tiden! Til gengaeld er det ikke saa dejligt, naar de for alvor vil have kram paa lusene - for saa bruger de mayonaese, som de fedter haaret fuldstaendig ind i - og saa kaemmer de ellers for fulde kraefter! - og haaret er god til at holde paa mayonaeselugten :)
Udover nusseriet og hyggen, der er omkring dem, saa morer handuranerne sig ogsaa gevaldigt over det :) Foerste gang de smaa blev fundet i mit haar, klappede alle de tilstedevaerende i deres haender, grinte, hujede og kom med tilraab. Ha :) Vi har det nu godt her i Honduras.

De 2 ovenstaaende billeder fra Talanga..:)

Dette fra i fredags. Se, hvor vi hygger :) - mangler godt nok billeder fra haarnusseriet (hvor ens haar ikke bliver fedtet), for det i sandhed (uden ironi) hyggeligt!

..okay, lige for at komme med et minus, saa er det lidt traels, at det kloer saa ustandseligt (og at man altid skal tage folks hatte paa med rigtig daarlig samvittighed:)).

!!!

2008-11-24T20:25:00.000-08:00

Og saa slog det mig (efter over 2 maaneder) ! Har jo helt glemt at naevne, hvad det egentlig er, jeg laver her som volontoer..!

Sover som foernaevnt med de 3 mindste. Min morgen starter saa kl. 7 (hvis babyerne tillader det). Bades, paaklades og fodres skal de - og saa undervises! Den der undervisning.. hvad skulle man lige goere med den? 3 smaa unger, der skal undervises..paa spansk! - og de kan naermest ikke engang snakke.. Men ja, tyede til god gammeldags temauge...

Taluge...

Bogstavuge... (min seng er overkoejen, som man ser i hoejre side. De smaa (selv ham, der kun lige er fyldt 2 aar) vaekker mig af og til...helt oppe i koejen! Smaa aber, er de.

Kroppen-uge (er vi igang med lige nu, saa har lavet en maaletavle, hvor boernene bliver og skal blive maalt engang imellem :) Saa skal jeg lave vandfarveladeaftryk af deres foedder og haender, som skal op at haenge..)

Farveuge (har ikke vaeret endnu)

Musikuge (bliver i droemmene...)

Hvis vi er heldige, faar vi lov til at tage i parken en times tid om formiddagen; men nu er det blevet saa koldt og blaesende, saa de har faaet udgangsforbud, da de ikke har noget varmt toej, og vil derfor blive syge. Oev boev.

..og her ses de 3 smaa, ovenfor, med en af de ´store´ drenge. Selvom de ser fredelige ud her, saa..ja, saa er de det ikke!

Med de 5 stoerre drenge har jeg tid om eftermiddag til fx at tage i parken - eller lave andre ting. Fx Twister :) De gik virkelig op i det! Vi mangler saa stadig den der plade med drejepilen paa, saa det ser vi paa i denne uge.

Lederne ville ogsaa rigtig gerne undervises i engelsk. Saa det fik vi arrangeret. En gang. Ved ikke, hvor det blev af?

Babyernes dag slutter saa ved 19-20 tiden, hvor de efter aftensmad (og hvis heldige - en tegnefilm) puttes. Herefter har jeg fri til at hygge med gutterne eller nattevagten, indtil jeg selv bliver for traet.

(tja, og saadan ser min hverdag jo paa ingen maader ud i Talanga.. men den udgave kommer, naar jeg flytter derud igen om en uge)

Og tiden, hvor der hygges :)

2008-11-16T13:16:00.001-08:00

Udover masser af tid med boern og honduranere, saa har jeg hver 2. weekend fri til lige, hvad jeg vil - og der haenges der som regel med volontoerer. Dejligt!

Ovenfor familien Thuesen og jeg i Parque Central - Tegucigalpas centrumspark, hvor hundredvis af mennesker haenger hver eneste dag.

Og i Honduras er det blevet jul! - faktisk for en maaned siden. Dvs ekspedienter har nissehuer paa, juletraeer er overalt - ligesom julemusikken! Skoert! Der er bare nogle ting, de ikke helt har forstaaet.. engel med nissetoej?!!

Og Soerenkaeresten.. hm.. ingen kommentar. Men vi havde det sjovt :)

Bedre sent end aldrig...

2008-11-16T12:46:00.001-08:00

Den vaerste regn i 10 aar har vaeret her for nogle uger siden. Tusindvis af mennesker staar tilbage uden hjem - dertil doedsfald. Mange af familierne bor nu paa skoler, hos andre familier og paa gaden.. Paa indslusningscentret har vi 3 klasselokaler, som bliver brugt til undervisning af fattige boern. Her er familier ogsaa flyttet ind paa ubestemt tid. Dertil er der naesten hver aften familier i kirken nedenunder, som moedes, stoetter hinanden, beder og faar givet mad og toej. Selvom jeg har vaeret her i 2 maaneder nu, har jeg virkelig stadig svaert ved at forholde mig til det liv, de har. Pludselig at staa tilbage fuldstaendig uden noget som helst - fuldt ud afhaengig af de folk, der forbarmer sig over dem. Ellers hverken hus, mad, toej osv. Vi har det godt nok godt i Danmark!

Ovenfor et lille bitte udsnit af de skadede steder. Billedet med braendet lige ovenfor er hvad, der er tilbage af noget, der engang var et hjem.. utroligt.

Stadium!

2008-11-16T12:35:00.001-08:00

Stadium ligger en halv times gang fra hjemmet - saa i anledningen af..en kamp?! -tog vi (5 af drengene, en af de mandlige ledere, Henry, hans 2 doetre og jeg) i stadium. Virkelig en fed oplevelse! Kampen startede kl. 16, saa der naaede at blive moerkt, inden kampen sluttede. Saa med projektoerlys paa banen, lilla himmel, bjerge hele vejen rundt, tusindvis af vilde fans - og lykkelige 5 dansende drenge i bare overkroppe (vores drenge:)) var resten af aftenen, natten og dagen efter fyldt af glad og gode minder. :)

De 5 gutter. Desvaerre loeb kameraet toer for stroem, da kampen for alvor var igang, saa fik ikke de glade dansebilleder. Manden i midten, Henry. Han og hans familie har taget sig til mig som deres egen datter (siger, at de er mine honduranske foraeldre og soestre) - simpelthen saa vidunderligt. Saa naar tingene bliver lidt tunge, babyerne er for meget babyer, og jeg bare traenger til at slappe af i et lidt mere hjemligt hjem...ja, saa staar de der med aabne arme. Virkelig en uvurderlig gave!

2 af Henrys 3 doetre, Sindy og Tesla..og saa mig. Alle 3 omkring min alder og nyder saa meget deres selskab! :)

Lidt tilskuere og lidt bjerg bag murene. :)

Paa tur til Kristus

2008-11-16T12:18:00.000-08:00

..og saa kom dagen, hvor vi besteg Kristus. Eller i hvert fald bjerget, hvorpaa Kristus troner og velsigner. Tog afsted alle gutterne (undt. babyerne), 2 af de mandlige ledere og mig. Fantastisk oplevelse! Masser af sol, fantastisk smuk tur opad bjerget - smuk, smuk park oppe ved statuen, utrolig udsigt over byen, sjov med legeplads, lang tids fodbold, 'spaendende' toiletter, masser af dyr og lykkelige drenge. Virkelig dejlig oplevelse! Hver gang vi tager paa tur, er boernene flyvlykkelige - saa glade, at man paa ingen maader kan vaere i daarligt humoer selv :)

Lige et lille udsigtsbillede fra toppen. Manden til hoejre er Jorge Pinto (ham, der startede Manuelito)'s soen, Jorgito. Med sine kun 22 aar leder, styrer og bor han paa indslusningscentret hver dag i sit liv, hvilket han har gjort siden han var 18.

Se hvor stor Han er (fik ikke lige vendt ham rigtigt, og det tager ca 7 minutter at laegge billeder ind her..saa vaersgo paa siden:)).

Og et lille fodboldbillede. Vi spillede simpelthen i saa lang tid. Drengene er helt tossede med at spille fodbold og goer det ca. hele tiden. Problemet er bare, at de ikke maa forlade hjemmet paa egen haand, saa paa indslusningscentrets tag har de lavet minifodboldbane (med baenke som maal), og derudover maa de spille bold i hele bygningen - paa gangene osv. Fine og kreative alternativer, alligevel, men fantastisk for dem (og for mig), naar de/vi kommer i parken eller til rigtige fodboldbaner - med rigtig stoerrelsesforhold.

Indslusningscentret set (-og sikkert ogsaa-) fra Kristus

2008-11-16T12:11:00.001-08:00

Lige 2 billeder af indslusningscentret set fra Kristusstatuen. Centret er det store groenne. Stueetagen er kirke, ovenpaa er boernehjemmet. (nej, det er ikke en mand, der er oppe paa taget..men ved virkelig heller ikke, hvad det ellers skulle vaere?!)

..og der er stadig liv i Honduras!

2008-11-16T11:54:00.000-08:00

Er virkelig ikke saa god til at faa skrevet blog - men here goes..

Har nu vaeret paa indslusningscentret en maaned, er faldet til her og trives:) Det er virkelig et specielt sted at vaere, og jeg bliver virkelig udfordret paa saa mange punkter, jeg aldrig havde droemt om. Tror, det er sundt..i sidste ende :P og i denne ende. Glaeder mig virkelig over at blive brugt og at vaere en del af familien Manuelito.

Ved snart ikke, hvad jeg skal skrive, for der er saa meget, der fylder mig.. saa vaersgo, et par billeder af boernene :) (siger mere end ord)

Lille-gut her ovenfor, Duncan, er lige fyldt 2 aar. Han blev fundet i en papkasse, da han var 18 dage gammel, blev saa indlagt paa sygehuset, og efter knap et aar bosat paa her i indslusningscentret, hvor han er omringet af broedre (de 9 andre drenge, der bor her), faedre (de mandlige medarbejdere) og moedre (kvinderne og mig:)). Masser af kaerlighed, fremtid og alt godt i syne til ham!

4 af drengene (ovenfor) i deres sovevaerelse (ham der haenger som en abe, Elmer, er blevet bundet dertil af de andre drenge i haender og foedder, ha! - han syntes ogsaa, det var sjovt..) Selvom indslusningscentret paa mange maader virker som et meget lukket sted, hvor boernene ikke har saerlig mange muligheder for at komme ud osv., formaar de virkelig at udnytte det, de har - og hinanden. Virkelig utroligt at se en drengeflok paa 10 bo og leve sammen som broedre, saa taet og med saa uhyggelige baggrunde allesammen - og med saa meget kaerlighed og omsorg til og for hinanden.

Nyt!

2008-10-20T10:50:00.001-07:00

Lige en lille, hurtig up-date:

Helt nyt alting. Nyt sted, ny seng, nye boern, nye omgivelser og nye opgaver. Ankom til midtvejscentret i Tegucigalpa igaar, hvor jeg skal vaere den naeste halvanden maaned. Midtvejscentret ligger ovenpaa kirken, Amor y Vida, som med Pastor Pinto startede hjemmet. Nogle af boernene her bliver efter et stykke tid flyttet til boernehjemmet i Talanga, hvor jeg har boet den sidste maaned. Min hovedopgave her bliver at passe 3 smaa gutter (1, 2 og 3 aar), som jeg ogsaa deler vaerelse med. Virkelig dejlige smaa! Den yngste blev fundet i en papkasse for et par maaneder siden..! Ellers bor der 7 andre drenge her, som jeg vidst ogsaa skal have en del af goere med.. skal hjaelpe til i kirken med noget musikhalloej og.. tja. Saa ved jeg ikke saa meget mere :) Hele tiden finder folkene her paa nye ideer, jeg kan vaere med i, og det hele er simpelthen saa spaendende! - idag er bare en se-og-snak dag, saa mit egentlige liv vil jeg foerst blive sat ind i i morgen.

..de 3 smaa :)

Paa gensyn til Talanga...

2008-10-20T10:28:00.000-07:00

Saa er en maaned paa hjemmet i Talanga gaaet - og jeg flyttes nu til hovedstaden, hvor projektet har deres midtvejscenter (skriver jeg om senere).

Det har vaeret en helt fantastisk maaned!! - og kan maerke, at jeg allerede savner boernene og medarbejderne der.. Derfor lige et par glade billeder af glade boern - af min gode, gamle seng - og af nogle af medarbejderne der. Har virkelig lyst til at sende alle billeder, alle film (hvis jeg havde nogle) og allermest at tage jer allesammen med herover, saa I kan se og opleve noget af det alt det, jeg oplever her. Det er virkelig svaert at beskrive i baade billeder og ord, men vil proeve alligevel..

Alle boernene her er helt tossede med Highschool Musical og lege modeller foran kameraet. Ovenfor ses et lille udsnit af en lang billedserie (virkelig fantastisk:)). Det er simpelthen saa fantastisk at se, hvor glade boernene er, hvad de finder glaede i - og at de bare er som 18 soeskende med rigtig meget omsorg for hinanden.

Her er lederen af hjemmet i Talanga, Lorena. Virkelig glad, soed og omsorgsfuld leder! (jeg er brunest, ha:))

..og Clara, som sammen med hendes mand bor paa hjemmet, hvor de har lagt deres krafter hver eneste dag, morgen til aften i omkring 8 aar (udaf boernehjemmets 9!). Helt utrolige mennesker!! De er nok dem, der er naermeste foraeldre til boernene - og de takker Gud for alt, hvad der kan takkes for. Saa dejligt :)

Et lille udsnit af sovesalen, hvor de 12 piger sover + Jeanette og mig. Min seng er i hoejre hjoerne, hvor der ligger en :)

..og hygge/grin i sengen. Ha :)

Glaeder mig allerede til at komme tilbage til dem :) - og til alle dyrene! (boernene finder slanger, skildpadder og alt muligt alle steder.. og putter ildfluer i haaret, naar det er aften, fordi det er flot med lyset:P)

Hej for nu!

BIBELDAG I TALANGA

2008-09-28T14:00:00.000-07:00

Hver dag byder paa helt nye, anderledes, uforglemmelige oplevelser.. idag den indtil videre mest bemaerkelsesvaerdige - og alligevel utroligt fascinerende; Bibeldag!

..og saa er jeg blevet dén oplevelse rigere. Bibeldag i Talanga! 4 timers march gennem byen
- vanvittig mange, glade mennesker i optog med musik, boern i dragter (klaedt ud som vigtige personer i Biblen, som klovne og andre personer/ting:)), bannere, I LOVE JESUS-outfit samt Bibler, der med smaa mellemrum blev loeftet hoejt med jubelraab. Vogne og parader med musikanter var spredt udover optoget, som gav dans, raab, smil osv. til flokken (heriblandt mig) - utroligt syn! Troede slet ikke, at der var saa mange kristne her.

Efter timerne i optoget ankom vi til byens lokale diskotek, som nu var pyntet op til Jesusfest. Her var maaske alle byens praester samlet paa scenen, og skiftevis gik de frem og sagde/raabte noget til forsamlingen, der jublede. Derudover var der smaa dansepiger og lovsangsband, som bestod af 4 guitarister, bassist, trommeslager og en masse korpiger. Guitarerne var sindssygt derstortet og forsangeren raabte virkelig hoejt - musikken loed saadan lidt som en blanding mellem Rammstein og Hillsong.. hvis I kan forestille jer det?!

Udover Biblendagen idag, var vi igaar til ungdomsgudstjeneste i kirken (som er et telt i en af boernehjemmets lederes have), hvor de unge paa hjemmet kommer hver loerdagaften, og resten af boernene kommet formiddag og aften, soendag. Dét var virkelig ogsaa en oplevelse! 10 minutters praediken, 3 lovsange (playback, spillet ud af den nok mindste guitarforstaerker, jeg nogensinde har set) - derefter leg i 2 timer! Vi blev taget imod med aabne arme, skulle synge danske sange for flokken osv. Sjov :) De kristne her har virkelig noget helt unikt...!

Sidst at naevne er Jesus naevnt allevegne. Paa stort set alle lastbiler staar der noget om Jesus/Gud (det haenger naermest sammen med navnene paa firmaerne, som lastbilerne koerer for:)), paa huse, i vinduer, paa T-shirts osv. Tog lige billedet til venstre som eksempel. (Jesus Kristus kommer snart - soeg ham)

Amor y vida

(kaerlighed og liv - 'vores' kirkes navn)

Fremme!

2008-09-27T12:39:00.000-07:00

Talanga - here I.. came

Saa er der gaaet knap en uge siden ankomsten paa boernehjemmet, Manuelito, og knap en maaned siden afrejsen fra Danmark. De 2,5 foerste uger af opholdet blev brugt i Antigua, Guatemala, paa sprogskole sammen med de 13 andre volontoere. (Her fik vi ogsaa mulighed for at tuller rundt ved siden af + riste skumfiduser over flydende lava, ridde paa gamle, graa og vilde heste, opleve d. 15. september - befrielsesdagen - hvor tusindvis af mennesker i parader fylder gaderne; musik fra alle sider, osv).
Billedet til venstre er alle volontoererne paa tur (jeg er altsaa paa hest, fordi mine foedder bloeder!)

Ovenfor er jeg, Rasmus og vores faelles sproglaerer, Sandra. Billedet til hoejre er flittig lektielavning (imens Mikkel leger motorcykel). Vi befinder os her hos en af vaertsfamilierne, som alle vi volontoerer blev indkvarteret hos, da vi ankom til byen (Antigua). Her fik vi mad, husly, snakket spansk og en masse vilde bruseroplevelser! Af en eller anden grund fejlede alle vaertsfamiliernes brusere noget (stoed, hvis brusehovedet blev snittet - gas udfra bruseren, naar man slukkede, iskoldt vand osv.)

Ovenfor er taget ved Copanruinerne (fra Apocalypto-filmen). Dette blot for at vise, at der virkelig er mange ulaekre/spaendende dyr her! Igaar moedte jeg en rigtig (stor) oegle :) Til venstre er Mikkel, Jens, Soeren og jeg - kun fordi jeg ligner en fugl..!

...og saa naaede vi endelig frem...

Soendag d. 21. naaede vi Tegucigalpa, Honduras' hovedstad. Vi blev taget godt i mod af medarbejdere fra projekt Manuelito, nogle venner og hede-/fugtighedsboelgen. Foerste nat sov vi, Jeanette og jeg, paa projektets midtvejscenter, hvor vi med kram og kys blev modtaget/overfaldet af den flok forhenvaerende gadedrenge, som nu har deres hjem ovenpaa kirken, som projektet oprindeligt udspringer fra. Virkelig fantastisk og overvaeldende velkomst :)

Dagen efter gik turen til Talanga; landsbyen hvor boernehjemmet Proyecto Manuelito ligger - med et morgenmadsstop paa et af de lokale fastfoodrestauranter, som vi ..noed? sammen med 3 medarbejdere og 3 af de aeldre drenge fra projektet. Drengene var alle ved at tage uddannelse (bl.a. som ingenioer) ! Alle drengene havde boet paa gaden i flere aar - og her fik vi et tydeligt tegn paa, at gadeboernsprojekterne her virkelig goer undervaerker i boernenes liv.

Paa billedet nedenfor ses boernehjemmet, Manuelito.

Foerste dag paa boernehjemmet i Talanga (hvor der bor 18 boern i alderen 6-18 aar) blev vi ogsaa taget imod med aabne arme! Naesten for aabne. I hvert fald haemningsloese arme :P Billedet til hoejre er et lille udsnit af den ellers ret saa store vandkamp, der kort tid efter ankomsten gik igang.. mig mod klat! Om muligt den bedsttaenkelige ankomst, jeg kunne forestille mig:) Derudover var kakkelakker, sommerfugle (med ekstremt tykke kroppe) og andre dyr ogsaa paa visit i baade vores bad, ting, senge (koejesenge paa sovesal med 12 piger) og kroppe.

LEGO og legetoej blev delt ud til boernene - der jublede (mere end det ses paa billedet:P) - tak for det til I, som har givet :) Hjemmets 'mor', Lorena, er kvinden med den orange T-shirt.

Dagen efter tog vi boernene med paa bjergudflugt - lige ved siden af hjemmet! Naturen her er simpelthen intet mindre end fantastisk. 10 minutter fra Manuelito ligger byen Talanga, der rummer alt, hvad man saadan lige har brug for (snacks, Internet, toej, mm) - og resten af omgivelserne er bakker, bjerge, natur, frugter, dyr (godt nok rimelig brugte, magre og beskidte), landmaend og glade mennesker. Mentaliteten her er fuldstaendig anderledes end Danmark. Det er som om, at folk altid har tid og overskud til kaerlighed, omsorg og interesse for hinanden og andre. Paa alle maader et aabent, kaerligt og gavmildt folkeslag, som vi danskere kunne have godt af at tage til os.. Nedenfor et lille udsnit af den ovenfor omtalte natur :)

Paa billedet ovenfor til venstre smager jeg nye frugter - stoerste grund til at billedet er der er skuret bagved os. Her bor faderen til en af boernene paa hjemmet; og saadan er mange af 'husene' her..

Igaar forsoegte vi at lave baalhyggeaften paa dansk vis - med snobroed, bananer med chokolade i (i baalet), guitar osv. Boernene var helt vilde :) - selvom det slet ikke blev som i Danmark, eftersom snobroedet blev bagt med majsmel, bananerne var groenne, chokoladen var fake og snobroedspindene var planker, der engang var blevet brugt som skurvaegge.

Billederne ovenfor er (til venstre) koekkenet og (til hoejre) baalet (som alstaa var stort og flammende i starten:))

Paa hjemmet arbejder flere af medarbejderne gratis. Bl.a. manden (Ronaldo) i den hvide undertroeje med barnet, Jorge. Han overnatter med drengene hver nat og er der i det hele taget rigtig meget for boernene. Fantastisk menneske!!

Sidste ting jeg vil naevne er regnen her. Det regner saa voldsomt, at man slet ikke kan forstaa, hvordan husene kan holde til det. Foerste nat her larmede regnen saa meget, at vi naermest ikke kunne hoere, hvad hinanden sagde/raabte - og idag er gaderne bare oversvoemmet. Vi var ellers paa tur i morges med 10 af boernene; og turen endte (som saedvanligt) med, at vi alle var fuldstaendig smurt ind i mudder (ses paa billedet ovenfor:))

Alt godt til jer alle! :)