søndag den 31. maj 2009

Slut - og Danmark straks!

Det sidste Signe i Verden blogindlæg. Har nu afsluttet min (første) tid som volontør i Honduras - på Genesis, og det har virkelig været en helt ubeskrivelig, uforglemmelig og velsignet tid.
Har ikke været den bedste blogger det sidste lange stykke tid, men jeg er i Danmark d. 11. juni, så nu varer det ikke længe :)
Kærligst og slut på bloggen her.

søndag den 12. april 2009

Semana Santa

Helliguge! - altså Påske.

Og ugen har været sprængfyldt med oplevelser og udflugter!

Ugen startede med udflugt til Honduras' strand med Mujeres Valientes (=tapre kvinder, som er gruppen af voldsramte kvinder - der er virkelig gang i dem!). Og de fulgte de gode gamle honduraner-maner. Afgang kl. 16 - som blev kl. 18.. ankomst kl. 2 om natten, hvorefter vi skulle have andagt, natmad, hygge, klapsalver osv. Jep.

Dagen efter tog vi til den lækre lækre strand med utroligt varmt vand! Rygterne siger, at vi havde 42 grader den dag..! (..alle billedtekster er ovenover de dertil tilhørende billeder..)

Og møder i baghaven..
Og sidste dagen (ud af 3) var i en flod. Det var så lækkert!
Og mad til turen hjem var frugt i lange baner (8 timer i chickenbus, som er de gamle, skrottede skolebusser fra USA - bagenden af den ses på billedet nedenfor)


Vi, 3 amerikanske volontørpiger og jeg, skulle have taget videre fra Mujeres Valientes-turen til en ny strand, have slappet, daset og hygget, men en af pigerne fik vild solallergi, og vi måtte vende hjem.. Men fyldt op med oplevelser, det blev Påsken alligevel. En af dagene blev brugt på den landsdækkende, meget store, årlige, kristne ungdomslejr for alle de unge i Honduras. Bibelundervisning, sport, leg og masser af mennesker i en hel uge. For os kun en enkelt dag, som egentlig gerne måtte have været flere.

- og så så vi en KÆMPE bænk..! (det her var de sidste af mange forsøg på at stille kameraet på en træstub - og derefter i fulde fart løbe, klatre op på bænken, sætte sig, se naturligt afslappet ud - inden kameraet fik taget billedet (10 sek.))

Sidste nye eventyr er jeg netop kommet hjem fra. 5 dages tur - 3 dages bjergbestigning i Olancho (med de 3 amerikanske volontører).

Morgenmad bagpå ladet på vej til bjerget kl. meget tidligt..!

1. flod krydset (ud af 9.. hver vej!) - bemærk Rachel (pigen i midten) der er helt gennemblødt. Hun klarede den ikke..! :P


4. flod.. (nogle af dem større og sjovere udfordringer end andre)

Morgenmad. Mmh.
Næsten toppen.
Endnu mere næsten toppen! Sindssygt smukt.

Det var meget kort og kedeligt beskrevet, men virkelig en fantastisk tur! - og vanvittigt hårdt! Første dag var 8-9 timers bjergbestigning, 2. dag 11 timer, 3. dag 8. I morges måtte vi så op kl. 4 for at nå bussen tilbage. Trætte og meget ømme muskler - men glade! Naturen er simpelthen vidunderlig - så overvældende Guds skaberværk er! Og en vandretur, der udover at blive sat på personlig udholdenhedsprøve, virkelig også gav en tid til at tænke over Påskens egentlige historie. Selvom forskellen er stor, prøvede vi at holde ud de sidste timer hver dag, ved at tænke på, at Jesus virkelig også led, da Han hang på korset for vores skyld. (ok, så hårdt var det heller ikke - men tanken var god:))

Kinder-fest!

Og så kom dagen, hvor Joachim havde fødselsdag. Her i Honduras går de ret så meget op i fødselsdage, så lederne i kindergardenen besluttede sig for at lave en ordentlig fest for ham. Jeg blev sat til at skrive sedler til alle børnenes forældre om ting, de alle skulle bringe, til denne fredag. Derudover skulle jeg komme en time før om morgenen - og så gik turen ellers til gutternes volontørhus. Liste liste, i stilhed sætte en cd på - og så væltede det ellers ind med små fødselsdagssangsskrålende børnehavebørn! Det var så sejt :D - slog Joachim fuldstændig ud, ha. Seje børn!

(jeg kan simpelthen ikke få billederne til at flytte sig, så de kommer altså i omvendt rækkefølge!)

Lagbagespisning i børnehaven. Traditionstro skal fødselaren stikke sit hoved ned til kagen og tage en bid - og så slår folk omkring ellers ens hoved ned i kagen! (rimelig lækkert at spise kagen bagefter..!?)
Og så var der slå-katten-af-tønden på honduransk vis. Samme princip, kreativ tønde - og stadig fyldt af slik! (det her gør de til alle fødselsdage)

Morgenbilled efter morgenfødselsdagssang :)

Charmerende piger!
Fødselsdagssangen og en meget fortumlet, overrasket Joachim.

Guardaria 17

Et af mine "arbejder" er i daycarecenteret, "17". Her er jeg 2 gange om ugen, og det er virkelig nogle dejlige timer der! Kun omkring 8 børn er der om eftermiddagen, så er der rig mulighed for at tage børnene med ud på sjov! Føler virkelig at jeg har meget frihed (og derved også ansvar) til at gøre, hvad jeg synes er sjovt med børnene. Dejligt! - sidste gang måtte jeg dog komme hjem med 3 skadede børn.. en havde slået ryggen ok meget, en anden hul på knæet - og den sidste havde fået et lille bitte hul i hovedet - men blodet så det til at se rimelig voldsomt ud! Men ingen sure miner, og børnene ville ud at lege så straks, blodet var tørret væk, ha.

Ovenfor står vi udenfor det lille hus, hvor daginstitutionen er (Guardaria 17). Damen ved siden af mig er hende, der leder det. Simpelthen en skøn dame, men ved ikke, hvorfor hun holder fast i min mave? :P

Ud i glad natur med glade børn!


Åååårhh..!!

Lidt legeplads.

:)

mandag den 23. marts 2009

GENESIS

Så er jeg startet på et helt nyt projekt.. Genesis!


Her ovenfor ses mit hjem.. Drengenes til venstre, mit til højre (forklaring på "drengene" kommer længere nede)
- udsigt fra mit hjem..ih.

- udsigten fra mit hjem om natten (til højre er fodboldbane, skole mm) - lysene ude i horisonten er Tegucigalpa by.

Og hvad er Genesis? Det spørgsmål har jeg spurgt mig selv om mange gange, og måske også derfor jeg ikke har fået blogget endnu - min ankomst til stedet var d. 9. marts. Men nu tror jeg, at jeg er ved at have en ide..

På Genesis er jeg sendt ud sammen med 2 danske volontørdrenge, Joachim og Simon. Bor i en lille lejlighed ved siden af deres, sammen med en amerikansk volontør, Virginia.

Genesis projektet ligger i Nueva Suyapa, som er den værste del af hovedstaden, Tegucigalpa, og et af projektets vigtigste formål er at forbedre området, som i høj grad præges af kriminalitet. 60% af alle hjemmene her besiddes af enlige mødre. Vandet kommer kun 2 gange om måneden - og dette på tilfældige tidspunkter, så hvis familierne misser af fylde sine kar op, så er de på den! Nabolaget er meget fattigt og har et rigtig dårligt ry. Efter kl. 20 stopper busser og taxier med at køre op til området i frygt for bander og andre kriminelle.

Genesis er et kristent projekt. På samme tid er det en privat skole, som hjælper skolegængerne med en masse. Egentlig betaler børnenes familier for skolegangen, men der er hjælp at hente fra både skolen og sponsorere, hvis pengene ikke rækker. Derudover har skolens rigtig mange bonus fag som bibelundervisning, kunst, musik, computer, efter skole aktiviteter (såsom dans, sport, undervisning osv.). Dertil afholdes alle lektioner, hvilket ikke er en selvfølge i Honduras (sidste år strejkede lærerne så meget (fordi regeringen ikke havde penge til at betale dem), at kun 100 skoledag ud af de ellers 200 planlagte blev afholdt..!)

Dagene går hurtigt med tusinde ting fra morgen til aften.. der er så mange forskellige ting at hjælpe til med her på projektet, og jeg syntes, at det hele lød spændende - så derfor!
Hjælper til i kindergarden, i daycare center, på Genesis' kontor, med engelskundervisning i alle klassetrin, hjælper til i et nystartet haveprojekt (hvoraf grøntsagerne skal gå til kindergarden-børnene).. så er der startet en tandlægeklinik, som har brug for assistenter - og også her springer jeg til. Derudover har de en gruppe, der hedder Mujeres Valientes, som består af en gruppe voldsramte kvinder, der, udover at have indbyrdes samtaler, har på hjerte at kæmpe for Nueva Suyapas levestandard. Derfor tager de rundt og bygger pilaer (sådan nogle cement-vaske-ting), toiletter, lave mad osv. til områdets fattige. De har endnu ikke været af sted, mens jeg har været der - men har tilbudt mig, og det kunne virkelig være spændende at være med i!
Udover det ugentlige skema, jeg er ved at have på plads, laves der også camps for de unge (med bibelundervisning, sport, leg mm), som jeg også skal være med til, og ja.. Der sker simpelthen noget hele tiden - og det er så spændende!!

- jeg er ikke så god til det der med at tage mit kamera med rundt, så har kun et par enkelte, og de kommer her nedenfor (billeder fra legepladsen med kindergarden-børnene)
- bygningerne der ses på billedet er bygningen, hvor der er fodboldbane, kindergarden og gymnasium (den hænger ikke sammen med folkeskolen, Genesis, men er en del af samme projekt) - og jeg bor lige til højre for den.



- de går ret meget op i fars dag her. Så i kinder tegnede jeg 32 FELIZ DIA DE PAPA-tegninger, som børnene så kreativt malede (ses ovenfor). I midten af rammen skulle børnene så finde en mand i nogle ugeblade, ha. En af de heldige fædre fik James Bond :P


- min seng (den blå) og Virginias (den grønne). Måske det ser lidt koldt og kynisk ud her - men det er slet ikke så slemt! Hjemmet er lille, hjertet er stor - og jeg elsker virkelig at bo her! (selvom der er skorpioner) - og så er vi på udflugt med prep.school - rundt at se alle børnenes hjem. Mange af hjemmene var så små, at kun halvdelen af børnene kunne komme indenfor. Så måtte de gå ud, så den næste halvdel kunne komme ind.. De hvide er Allison (en af de amerikanske volontører) og Simon (en af de danske).

Det var det for denne gang. :) (billederne er kommet i en lidt rækkefølge, men den ville ikke rigtig flytte rundt på dem..!)