Små glimt af tiden på Emmanuel

Overskriften siger vidst det meste...


Ovenfor leger vi alternativ bankebøf med nogle af de mindre drenge; Drip-drip-drop, hedder det, og fungerer mere eller mindre ligesom vores bankebøf. På "banke" siger man "drip" og drypper lidt vand ned i hovedet på personen foran, og på "bøf" siger man "drop" - og så får personen ellers hele skålen :P


Efter legen var alle godt våde - og måtte så bade (på den betingelse, at de lovede ikke at tisse i vandet, ha). Nej, hvor de nød det! (..og det var de ikke de eneste, der gjorde..)

Ovenfor ses andagt med nogle af pigerne. Jeg har oversat nogle danske, kristne børnesange til spansk, - og dem lærte vi dem. Simpelthen så hyggeligt :)

Tja.. jeg ved ikke helt.. vidst noget familienoget? :) Søren, Helle og Mikkel.

Julebag med Helle :)

- og masser af dansk slik.. uhha! Tak derhjemmefra! Virkelig en gave på ca. lige fod med guld her i Honduras.

- og danske juleengle.. Søren og jeg.

Ovenfor ses Jens ved siden af hesten, hvorpå jeg sidder med en af de helt små børn. Alle de mindste var med ude at ridde efter eftermiddag. Dejligt!

Jens, lillegris og masser af begejstrede børn!

Juleaftenen, som vi kender den..:)

Eller kender og kender. 25 grader og palmetræsagtige planter er måske ikke helt Danmarks juleaften.. :P

Fam. Thuesen og jeg

Juleaftenen var ellers næsten helt dansk, faktisk. Helle havde simpelthen klaret at bringe et godt stykke af juledanmark med helt herover! Rigtig lækker kalkun blev til, brunede kartofler, kartoffelchips, lækker sovs, rødkål.. så var der julepynt, lille plastikjuletræ med kulørte lamper (det eneste mulige alternativ, ha) med pakker under - og pakker hjemmefra Danmark (mor og far), fyldt op med chokolade, saltlakrids, salmebog (fantastisk!), lækkerduftende gran (ligeså fantastisk!), breve og ja.. det var helt vidunderligt.

Helle og maden.. mmh!

Julemiddagen og et lille glimt af stuen

Familien i stuen - og juletræet, der blev flyttet ud i køkkenet i anledningen :) Så fint, det er!

Lidt af mandelgaverne - Honduransk slik, når det er bedst :P Mikkel og Jens, ovenfor.


Ingen havde fortalt mig, at gaverne hjemmefra var kommet frem, så jeg blev helt ved siden af mig selv, da de kom frem! Ih.. se hvor glad jeg er :D


..og her er de, lidt af gaverne fra Danmark - og Søren, der spiller på Mikkels 6-700 kr. dyre honduranske, akustiske guitar :)

Juleaftens dag på Emmanuel

Afsluttede volontøropholdet på Manuelito d. 23. december, hvor jeg så tog til Emmanuel. Børnehjemmet, der ligger i Guaimaca, med knap 400 børn. Et kæmpestort, fantatisk smukt projekt ledt af utroligt få amerikanske ledere. Her er der ingen adgangskrav for gadebørnene, - og her får alle børnene amerikanske sponsorfamilier, der sender dem tøj, gaver, og hvad de ellers har brug for. Teams fra USA kommer jævnligt for at hjælpe til, bygge legepladser, huse mm., så stedet er simpelthen ubeskriveligt flot.. Men ja, her bor så min kæreste, Søren, og hans dejlige familie (Helle, Jens og lillebror Mikkel), som alle er volontører her for ca. 8 måneder; og min familie og hjem i dette års jul :) Så velsignet jeg er, at have fået mig en reservefamilie, når min egen er så langt væk!

Juleaftens dag var helt speciel. Alle børnene her har talt ned til dagen siden familien kom (i slutningen af september) - og nu var den der! Alle volontørerne hjalp til med at forberede rigtig lækker mad til alle 400 børn (VIRKELIG meget mad!!), som spiste og drak - og kunne så slet ikke komme hurtigt nok videre til kirken..

..for her ventede gaverne! Omkring 2.000 pakker (langt de fleste fra de amerikanske sponsorfamilier) har ligget under det store juletræ i kirken og ventet de sidste 3 uger, - og nu var det dagen, hvor de ikke længere skulle vente!

- mindste 2 pakker pr. person (som det ses, fik mange af dem tårne af pakker, og de mindste piger var fuldstændig forsvundet). Alle børnene skulle så sidde der, ventende, trippende, og sikkert med alt for mange sommerfugle i maven, indtil alle pakker var delt ud. Dernæst blev der talt til 3...

- og så gik det ellers amok! Gavepapir blev flået op, kastet til siderne - og den ene gave efter den anden blev pakket ud - og pakket ind igen, for det kunne slet ikke gå hurtigt nok med at pakke den næste op. Hold op, det så vildt ud! 400 børn..! Efter alle pakkerne var pakket ud, hjalp vi børnene hjem med alle deres gaver (for mange af dem havde fået så meget, at de ikke selv kunne bære dem hjem), - og så blev der ellers ryddet op og gjort rent i kirken.

Hold op, det var en speciel og stærk oplevelse.. Så stort og fascinerende.. Har i øvrigt optaget video, der hvor børnene går amok med at pakke op, ha. Det skal virkelig ses! :P - men kan ikke få den uploaded her.

1. juledag blev så den højtidelige dag med julegudstjeneste mm. Rigtig dejligt - og vigtigt! - at få det med :)

Sukkerrørene

De fantastiske sukkerrør! Her i Honduras laver de alt af dem (ca:)). Udover, at de er mega lækre at spise rå, laves der også juice (smager mest som sukker/karamelvand), sirup, sukker, karamel og sikkert også andet af dem. 2 gange har vi været på udflugt til stedet, for børnene elsker det! De må nemlig drikke og spise alt det, de vil (lige lidt for sødt efter min smag - men spændende er det da:)). Menneskene, der arbejder der, er en familie, som ingen uddannelse har - og deres børn arbejder på lige fod med dem selv og går derfor heller ikke i skole.. lidt specielt.

..vi drikker juice! Bagved os ses en hel stak sukkerrør, som bliver most igennem en maskine og kommer ud i en tank, hvor man så bare stikker sit glas ned og drikker..

- og det ses så her. Lækkert, hva?! :P Den sarte dansker måtte lige lægges på hylden en stund..

..og sukkervandet sendes videre til næste tank, som bliver varmet rigtig meget op..og bliver til sirup, som også blev drukket, slikket, nuldret og nydt i store mængder (dog ikke af mig) !

- og dette til næste tank (den fik jeg ikke lige med), som er karamel - og ja, så hældes de i forme, som sælges (sukkerblokke). Nu jeg sidder og skriver det, lyder overgangen mellem de forskellige faser helt magiske.. Hmm. :)

15 års fødselsdag i Honduras!

Ja, altså, ikke MINE 15 år (så ville det aldrig have blevet så storslået).. I Honduras er det nemlig fødselsdagen, hvor man går fra barn til voksen; og dét skal fejres! Jeg har dybt seriøst aldrig oplevet noget lignende. En af pigerne fra kirken fyldte det gyldne år, imens jeg var der, og hele børnehjemmet skulle med.. festen var åben-hus-agtig, idet alle de, der ville, kunne komme med. En sal var fyldt med flere hundrede mennesker, omkring 10 par i smoking og prinsessekjoler vandrede op ad midtergangen, imens de blev præsenteret (brudepiger og -drenge agtigt), smuk musik spillede, - og til sidst kom hovedpersonen! Fulgt op ad mor og far.. På scenen fik hun hæderspladsen, hvor mange taler blev holdt af både venner, præst og familie - og til sidst blev fik hun sat glimmersko, fine øreringe og diadem på. Kronet, næsten, faktisk :P Simpelthen vildt! Efter den meget, meget, meget langvarige fejring, var der rigtig lækker mad til alle (så hjemløse folk nød også godt af dagen:)) - og så var det så også ved at være midnat, og folk skilledes.


..midnatsafslutning, fordi vi er i Honduras - og her tager ting lidt længere tid, end man er vandt til. Her (ovenfor) ses et lille udsnit af os, ventende, udenfor salen, hvor vi befandt os knap 2 timer, fordi de sidste forberedelser ikke lige var på plads. Men forsinkelser, ventetid og i det hele taget det at være uoplyst til - det er man efterhånden ved at vende sig til, ha (..håber ikke, at jeg tager det med til Danmark!)

- og (billedet ovenfor) i salen, hvor vi fik bryllupskage efter maden :) - allerbedste sammenligning til denne fest er nok et bryllup.. hvor der så kun er en brud.

Alle børnene (synges) !

Nu har jeg så haft min allersidste måned på Manuelito. Hele december har jeg været på børnehjemmet i Talanga, og det har simpelthen været så dejligt - ude i den smukke natur - omgivet af bjerge, dyr, SOL og støv fra grusvejene! Der er blevet gjort rigtig meget ud af, at der skulle hygges ekstra i denne måned, så vi har været på rigtig mange udflugter (bl.a. til sukkerrørs-halløj, hvor der var syn og smagsprøver til alle; til en rigtig lækker park, hvor der var det sjoveste løb nogensinde + slik, chips og kage i overflod til alle; og så den største af alle: Agua Splash! Rigtig stort vandland.. da vi fra lang afstand (indefra bussen) kunne se vandlandet, begyndte alle børnene at skrige helt vildt! Så sjovt :D Bagefter biograf tur til alle..så fantastisk og stor en dag :)) - og hele flokken! Alle ca 35 børn, medhjælpere og -arbejdere. Simpelthen så dejligt!

Ovenfor ses alle aktive mennesker/børn/medarbejdere på Manuelito.

Og alle børnene :) De ældste af dem bor ikke længere på hjemmet, men i ferierne kommer de tilbage, hjælper til, hygger osv. Fantastisk!

Agua Tibia

Weekenden gik i et lille sted. Mindre end end landsby men stoerre end noget, der ikke er en landsby. Langt, langt, langt udenfor alt, hvad man kan kalde by (saa maaske det ikke var en landsby alligevel?!). 4-5 huse med 10 min. gang mellem hver, aller beboerne mere eller mindre i familie - og saa ellers bare i harmonie med hinanden, dyrene (som var overalt) og naturen. Ingen elektricitet, ingen telefonforbindelse, ingen vandhaner, ingen toiletter eller bade - kun hul i jorden og en vandhanelignende ting til bad og drikke.

..slapper af med en af hvalpene, som var overalt. Alle dyr, faktisk. Flest koeer - men ellers allemulige smukke dyr; hunde, katte, heste, koeer, krybdyr, fugle i alle farver, myg (mange! ..paa en nat fik jeg 14 mygstik paa hoejre hofte, 17 paa hoejre haand og 11 paa venstre - og flere til paa resten af kroppen..dette paa trods af, at jeg sov i lange busker, sokker, langaermet troeje og hue. Vilde myg!), slanger, pappegoejer og flere, hvor de kommer fra!

..aeh, toilettet?! (ikke saa godt afskaermet og sidder paa en cementblog over et meget dybt hul :) til gengaeld var der sindssyg smuk udsigt derfra! - udover marker, bjerge og vilde dyr)

Stedet her var virkelig helt, helt specielt. Helt unikt. Tiden staar ligesom fuldstaendig stille. Ens tanker, hjerte og sind gaar helt i dvale og ja. Virkelig specielt. Sjovt nok var alle urene, der hang rundt i alle husene ogsaa gaaet i staa. De er nok godt selv klar over, at den er helt gal :P

..Tesla og Sindy. Sindy braekkede sin arm for en uge siden, hvilket ikke bare er traels pga smerter, at man ikke kan skrive, sove ordentligt osv - men ogsaa fordi, familien ikke rigtig har pengene til det. Tja, hvad goer man saa?!

Tiden gik mest bare med at slappe af og hygge, for det var som om, at der ikke rigtig var nogen, der skulle naa noget. De er selvforsynene, og laver ikke andet end det - saa ingen stress med stramme arbejdsplaner eller noget i den dur, og ingen pengebekymringer, for de har ingen - og har aldrig haft. Naar de har brug for medicin, laver de den selv af planter og slanger.

..et af koekkenerne derude. De har virkelig charme! De smaa huller over "komfuret" er de eneste vinduer i huset. Forstaar det ikke - men ingen af husene har vinduer, og det er virkelig aergerligt, naar der ikke er elektricitet.

..vaske-op, vaske-toej og vaske-krop sted..

Grunden til weekenden derude er, at kirken Amor y Vida, som er grundlaeggeren af projektet Manuelito, ogsaa er igang med et kirkeprojekt herude. De har ingen kirke og ingen skole. Projektet her gaar saa ud paa at faa bygget begge dele - og faa volontoerer herud til at saette gang i det. Loerdag aften havde vi saa gudstjeneste. Op imod 20 mennesker moedte op, og det blev holdt i et af de smaa huse. Simpelthen saa hyggeligt :) Musik, sang og glaede! Og lidt af soendagen gik med at arbejde paa det omraade, hvor det kommende volontoerhus skal ligge - vi samlede simpelthen bare trae sammen, som nu skal braendes af. Naar pengene kommer, begynder byggeriet. Dertil blev der lavet elektricitet til familierne for foerste gang nogensinde! Det var simpelthen saa stort :) Paa gudstjenestesaftenen blev det sat i vaerk for foerste gang, og apperatet, der stod bag miraklet, larmede simpelthen saa meget, at man naermest skulle raabe for at kunne hoere hinanden - men det var bare lige meget, for de havde lys! :)

..fra Gudstjenesten i loerdags.. de 2 smaa optraeder med et nummer sammen med deres far, guitaristen..

..og fra arbejdet paa grunden, hvor volontoerhuset skal ligge..

..og Henry (i den lyseblaa) lavede lys.. - manden, med hjertet for projektet, landsbyen og folkene her.

..og saa blev der lys!! (okay, de har saa et lille vindue.. men det kan altsaa ikke aabnes:P)

Det var lidt om stedet. Simpelthen et utroligt sted! Haaber at lidt af utroligheden kom frem i beskrivelserne, for har virkelig aldrig oplevet en fred paa nogen anden maade end her (- kunne de fleste danskere vidst godt bruge:))

..og saa var der alle de smaa!

Lusene! - dem havde jeg naer glemt, for de er blevet mine allernaermeste foelgesvende. Haabede paa at undgaa det - men det er fuldstaendig umuligt. Fik det efter faa dage og har haft det lige siden (blev vidst renset ud i fredags..men boernene er her jo stadig med deres:)) Paa en eller anden maade er det lidt hyggeligt, fordi der altid er noget at lave, naar man sidder og snakker - som fx at pille lus i hinandens haar. Og det er simpelthen ogsaa dejligt at faa pillet haar hele tiden! Til gengaeld er det ikke saa dejligt, naar de for alvor vil have kram paa lusene - for saa bruger de mayonaese, som de fedter haaret fuldstaendig ind i - og saa kaemmer de ellers for fulde kraefter! - og haaret er god til at holde paa mayonaeselugten :)
Udover nusseriet og hyggen, der er omkring dem, saa morer handuranerne sig ogsaa gevaldigt over det :) Foerste gang de smaa blev fundet i mit haar, klappede alle de tilstedevaerende i deres haender, grinte, hujede og kom med tilraab. Ha :) Vi har det nu godt her i Honduras.

De 2 ovenstaaende billeder fra Talanga..:)

Dette fra i fredags. Se, hvor vi hygger :) - mangler godt nok billeder fra haarnusseriet (hvor ens haar ikke bliver fedtet), for det i sandhed (uden ironi) hyggeligt!

..okay, lige for at komme med et minus, saa er det lidt traels, at det kloer saa ustandseligt (og at man altid skal tage folks hatte paa med rigtig daarlig samvittighed:)).

!!!

Og saa slog det mig (efter over 2 maaneder) ! Har jo helt glemt at naevne, hvad det egentlig er, jeg laver her som volontoer..!

Sover som foernaevnt med de 3 mindste. Min morgen starter saa kl. 7 (hvis babyerne tillader det). Bades, paaklades og fodres skal de - og saa undervises! Den der undervisning.. hvad skulle man lige goere med den? 3 smaa unger, der skal undervises..paa spansk! - og de kan naermest ikke engang snakke.. Men ja, tyede til god gammeldags temauge...

Taluge...

Bogstavuge... (min seng er overkoejen, som man ser i hoejre side. De smaa (selv ham, der kun lige er fyldt 2 aar) vaekker mig af og til...helt oppe i koejen! Smaa aber, er de.

Kroppen-uge (er vi igang med lige nu, saa har lavet en maaletavle, hvor boernene bliver og skal blive maalt engang imellem :) Saa skal jeg lave vandfarveladeaftryk af deres foedder og haender, som skal op at haenge..)

Farveuge (har ikke vaeret endnu)

Musikuge (bliver i droemmene...)

Hvis vi er heldige, faar vi lov til at tage i parken en times tid om formiddagen; men nu er det blevet saa koldt og blaesende, saa de har faaet udgangsforbud, da de ikke har noget varmt toej, og vil derfor blive syge. Oev boev.

..og her ses de 3 smaa, ovenfor, med en af de ´store´ drenge. Selvom de ser fredelige ud her, saa..ja, saa er de det ikke!

Med de 5 stoerre drenge har jeg tid om eftermiddag til fx at tage i parken - eller lave andre ting. Fx Twister :) De gik virkelig op i det! Vi mangler saa stadig den der plade med drejepilen paa, saa det ser vi paa i denne uge.

Lederne ville ogsaa rigtig gerne undervises i engelsk. Saa det fik vi arrangeret. En gang. Ved ikke, hvor det blev af?

Babyernes dag slutter saa ved 19-20 tiden, hvor de efter aftensmad (og hvis heldige - en tegnefilm) puttes. Herefter har jeg fri til at hygge med gutterne eller nattevagten, indtil jeg selv bliver for traet.

(tja, og saadan ser min hverdag jo paa ingen maader ud i Talanga.. men den udgave kommer, naar jeg flytter derud igen om en uge)

Og tiden, hvor der hygges :)

Udover masser af tid med boern og honduranere, saa har jeg hver 2. weekend fri til lige, hvad jeg vil - og der haenges der som regel med volontoerer. Dejligt!

Ovenfor familien Thuesen og jeg i Parque Central - Tegucigalpas centrumspark, hvor hundredvis af mennesker haenger hver eneste dag.

Og i Honduras er det blevet jul! - faktisk for en maaned siden. Dvs ekspedienter har nissehuer paa, juletraeer er overalt - ligesom julemusikken! Skoert! Der er bare nogle ting, de ikke helt har forstaaet.. engel med nissetoej?!!

Og Soerenkaeresten.. hm.. ingen kommentar. Men vi havde det sjovt :)