søndag den 12. april 2009

Semana Santa

Helliguge! - altså Påske.

Og ugen har været sprængfyldt med oplevelser og udflugter!

Ugen startede med udflugt til Honduras' strand med Mujeres Valientes (=tapre kvinder, som er gruppen af voldsramte kvinder - der er virkelig gang i dem!). Og de fulgte de gode gamle honduraner-maner. Afgang kl. 16 - som blev kl. 18.. ankomst kl. 2 om natten, hvorefter vi skulle have andagt, natmad, hygge, klapsalver osv. Jep.

Dagen efter tog vi til den lækre lækre strand med utroligt varmt vand! Rygterne siger, at vi havde 42 grader den dag..! (..alle billedtekster er ovenover de dertil tilhørende billeder..)

Og møder i baghaven..
Og sidste dagen (ud af 3) var i en flod. Det var så lækkert!
Og mad til turen hjem var frugt i lange baner (8 timer i chickenbus, som er de gamle, skrottede skolebusser fra USA - bagenden af den ses på billedet nedenfor)


Vi, 3 amerikanske volontørpiger og jeg, skulle have taget videre fra Mujeres Valientes-turen til en ny strand, have slappet, daset og hygget, men en af pigerne fik vild solallergi, og vi måtte vende hjem.. Men fyldt op med oplevelser, det blev Påsken alligevel. En af dagene blev brugt på den landsdækkende, meget store, årlige, kristne ungdomslejr for alle de unge i Honduras. Bibelundervisning, sport, leg og masser af mennesker i en hel uge. For os kun en enkelt dag, som egentlig gerne måtte have været flere.

- og så så vi en KÆMPE bænk..! (det her var de sidste af mange forsøg på at stille kameraet på en træstub - og derefter i fulde fart løbe, klatre op på bænken, sætte sig, se naturligt afslappet ud - inden kameraet fik taget billedet (10 sek.))

Sidste nye eventyr er jeg netop kommet hjem fra. 5 dages tur - 3 dages bjergbestigning i Olancho (med de 3 amerikanske volontører).

Morgenmad bagpå ladet på vej til bjerget kl. meget tidligt..!

1. flod krydset (ud af 9.. hver vej!) - bemærk Rachel (pigen i midten) der er helt gennemblødt. Hun klarede den ikke..! :P


4. flod.. (nogle af dem større og sjovere udfordringer end andre)

Morgenmad. Mmh.
Næsten toppen.
Endnu mere næsten toppen! Sindssygt smukt.

Det var meget kort og kedeligt beskrevet, men virkelig en fantastisk tur! - og vanvittigt hårdt! Første dag var 8-9 timers bjergbestigning, 2. dag 11 timer, 3. dag 8. I morges måtte vi så op kl. 4 for at nå bussen tilbage. Trætte og meget ømme muskler - men glade! Naturen er simpelthen vidunderlig - så overvældende Guds skaberværk er! Og en vandretur, der udover at blive sat på personlig udholdenhedsprøve, virkelig også gav en tid til at tænke over Påskens egentlige historie. Selvom forskellen er stor, prøvede vi at holde ud de sidste timer hver dag, ved at tænke på, at Jesus virkelig også led, da Han hang på korset for vores skyld. (ok, så hårdt var det heller ikke - men tanken var god:))

Kinder-fest!

Og så kom dagen, hvor Joachim havde fødselsdag. Her i Honduras går de ret så meget op i fødselsdage, så lederne i kindergardenen besluttede sig for at lave en ordentlig fest for ham. Jeg blev sat til at skrive sedler til alle børnenes forældre om ting, de alle skulle bringe, til denne fredag. Derudover skulle jeg komme en time før om morgenen - og så gik turen ellers til gutternes volontørhus. Liste liste, i stilhed sætte en cd på - og så væltede det ellers ind med små fødselsdagssangsskrålende børnehavebørn! Det var så sejt :D - slog Joachim fuldstændig ud, ha. Seje børn!

(jeg kan simpelthen ikke få billederne til at flytte sig, så de kommer altså i omvendt rækkefølge!)

Lagbagespisning i børnehaven. Traditionstro skal fødselaren stikke sit hoved ned til kagen og tage en bid - og så slår folk omkring ellers ens hoved ned i kagen! (rimelig lækkert at spise kagen bagefter..!?)
Og så var der slå-katten-af-tønden på honduransk vis. Samme princip, kreativ tønde - og stadig fyldt af slik! (det her gør de til alle fødselsdage)

Morgenbilled efter morgenfødselsdagssang :)

Charmerende piger!
Fødselsdagssangen og en meget fortumlet, overrasket Joachim.

Guardaria 17

Et af mine "arbejder" er i daycarecenteret, "17". Her er jeg 2 gange om ugen, og det er virkelig nogle dejlige timer der! Kun omkring 8 børn er der om eftermiddagen, så er der rig mulighed for at tage børnene med ud på sjov! Føler virkelig at jeg har meget frihed (og derved også ansvar) til at gøre, hvad jeg synes er sjovt med børnene. Dejligt! - sidste gang måtte jeg dog komme hjem med 3 skadede børn.. en havde slået ryggen ok meget, en anden hul på knæet - og den sidste havde fået et lille bitte hul i hovedet - men blodet så det til at se rimelig voldsomt ud! Men ingen sure miner, og børnene ville ud at lege så straks, blodet var tørret væk, ha.

Ovenfor står vi udenfor det lille hus, hvor daginstitutionen er (Guardaria 17). Damen ved siden af mig er hende, der leder det. Simpelthen en skøn dame, men ved ikke, hvorfor hun holder fast i min mave? :P

Ud i glad natur med glade børn!


Åååårhh..!!

Lidt legeplads.

:)