De 5 gutter. Desvaerre loeb kameraet toer for stroem, da kampen for alvor var igang, saa fik ikke de glade dansebilleder. Manden i midten, Henry. Han og hans familie har taget sig til mig som deres egen datter (siger, at de er mine honduranske foraeldre og soestre) - simpelthen saa vidunderligt. Saa naar tingene bliver lidt tunge, babyerne er for meget babyer, og jeg bare traenger til at slappe af i et lidt mere hjemligt hjem...ja, saa staar de der med aabne arme. Virkelig en uvurderlig gave!
2 af Henrys 3 doetre, Sindy og Tesla..og saa mig. Alle 3 omkring min alder og nyder saa meget deres selskab! :)
Lidt tilskuere og lidt bjerg bag murene. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar