fredag den 26. december 2008

Juleaftens dag på Emmanuel

Afsluttede volontøropholdet på Manuelito d. 23. december, hvor jeg så tog til Emmanuel. Børnehjemmet, der ligger i Guaimaca, med knap 400 børn. Et kæmpestort, fantatisk smukt projekt ledt af utroligt få amerikanske ledere. Her er der ingen adgangskrav for gadebørnene, - og her får alle børnene amerikanske sponsorfamilier, der sender dem tøj, gaver, og hvad de ellers har brug for. Teams fra USA kommer jævnligt for at hjælpe til, bygge legepladser, huse mm., så stedet er simpelthen ubeskriveligt flot.. Men ja, her bor så min kæreste, Søren, og hans dejlige familie (Helle, Jens og lillebror Mikkel), som alle er volontører her for ca. 8 måneder; og min familie og hjem i dette års jul :) Så velsignet jeg er, at have fået mig en reservefamilie, når min egen er så langt væk!

Juleaftens dag var helt speciel. Alle børnene her har talt ned til dagen siden familien kom (i slutningen af september) - og nu var den der! Alle volontørerne hjalp til med at forberede rigtig lækker mad til alle 400 børn (VIRKELIG meget mad!!), som spiste og drak - og kunne så slet ikke komme hurtigt nok videre til kirken..
..for her ventede gaverne! Omkring 2.000 pakker (langt de fleste fra de amerikanske sponsorfamilier) har ligget under det store juletræ i kirken og ventet de sidste 3 uger, - og nu var det dagen, hvor de ikke længere skulle vente!
- mindste 2 pakker pr. person (som det ses, fik mange af dem tårne af pakker, og de mindste piger var fuldstændig forsvundet). Alle børnene skulle så sidde der, ventende, trippende, og sikkert med alt for mange sommerfugle i maven, indtil alle pakker var delt ud. Dernæst blev der talt til 3...
- og så gik det ellers amok! Gavepapir blev flået op, kastet til siderne - og den ene gave efter den anden blev pakket ud - og pakket ind igen, for det kunne slet ikke gå hurtigt nok med at pakke den næste op. Hold op, det så vildt ud! 400 børn..! Efter alle pakkerne var pakket ud, hjalp vi børnene hjem med alle deres gaver (for mange af dem havde fået så meget, at de ikke selv kunne bære dem hjem), - og så blev der ellers ryddet op og gjort rent i kirken.

Hold op, det var en speciel og stærk oplevelse.. Så stort og fascinerende.. Har i øvrigt optaget video, der hvor børnene går amok med at pakke op, ha. Det skal virkelig ses! :P - men kan ikke få den uploaded her.

1. juledag blev så den højtidelige dag med julegudstjeneste mm. Rigtig dejligt - og vigtigt! - at få det med :)

1 kommentar:

megat sagde ...

I think your blog is really interesting ... especially this post :)