Ja, altså, ikke MINE 15 år (så ville det aldrig have blevet så storslået).. I Honduras er det nemlig fødselsdagen, hvor man går fra barn til voksen; og dét skal fejres! Jeg har dybt seriøst aldrig oplevet noget lignende. En af pigerne fra kirken fyldte det gyldne år, imens jeg var der, og hele børnehjemmet skulle med.. festen var åben-hus-agtig, idet alle de, der ville, kunne komme med. En sal var fyldt med flere hundrede mennesker, omkring 10 par i smoking og prinsessekjoler vandrede op ad midtergangen, imens de blev præsenteret (brudepiger og -drenge agtigt), smuk musik spillede, - og til sidst kom hovedpersonen! Fulgt op ad mor og far.. På scenen fik hun hæderspladsen, hvor mange taler blev holdt af både venner, præst og familie - og til sidst blev fik hun sat glimmersko, fine øreringe og diadem på. Kronet, næsten, faktisk :P Simpelthen vildt! Efter den meget, meget, meget langvarige fejring, var der rigtig lækker mad til alle (så hjemløse folk nød også godt af dagen:)) - og så var det så også ved at være midnat, og folk skilledes.
..midnatsafslutning, fordi vi er i Honduras - og her tager ting lidt længere tid, end man er vandt til. He
r (ovenfor) ses et lille udsnit af os, ventende, udenfor salen, hvor vi befandt os knap 2 timer, fordi de sidste forberedelser ikke lige var på plads. Men forsinkelser, ventetid og i det hele taget det at være uoplyst til - det er man efterhånden ved at vende sig til, ha (..håber ikke, at jeg tager det med til Danmark!)
- og (billedet ovenfor) i salen, hvor vi fik bryllupskage efter maden :) - allerbedste sammenligning til denne fest er nok et bryllup.. hvor der så kun er en brud.
- og (billedet ovenfor) i salen, hvor vi fik bryllupskage efter maden :) - allerbedste sammenligning til denne fest er nok et bryllup.. hvor der så kun er en brud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar